Snedkerprisen 2018 går til Noma
Københavns Snedkerlaug har med midler skænket af Kirsten og Freddy Johansens Fond fået
mulighed for at uddele en Snedkerpris. Prisen er på 150.000 kroner, og det er første gang prisen uddeles.
Prisen går til den berømmede Restaurant Noma, som har gennemgået en transformation til en helt ny restaurant. Og det er ikke kun en gastronomisk transformation, der møder Nomas publikum.
Restaurantens sans og syn for detaljer viser sig også i indretningen af de helt nye lokaler og valg af interiør i det nye Noma. Priskomiteen i Københavns Snedkerlaug har altså valgt, at Snedkerprisen 2018 skal gå til en bygherre,
der belønnes for at vise en kompromisløs søgen efter det gennemførte håndværk.
Vi ønsker Noma et stort tillykke med prisen.