Ekstraordinær generalforsamling 29. maj 2017
Protokollat af ekstraordinær generalforsamling mandag den 29. maj 2017 i Københavns Snedkerlaugs lokaler, Godthåbsvej 6, 2000 Frederiksberg.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Fremlæggelse af underskrevet regnskab
3. Valg af nyt bestyrelsesmedlem. Casper Graugaard har valgt at trække sig. Bestyrelsen indstiller Annette Daley som nyt bestyrelsesmedlem.
4. Vedtægsændring af Kapitel 5, punkt 5.2, kapitel 5.2.1. “Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts”. Dette ændres til “afholdes hvert år inden maj”. Begrundelse for ønske om ændringen er, at bestyrelse, bogholder samt revisionsselskab ønsker mere tid til at revidere regnskabet før godkendelse samt generalforsamling
1. Valg af dirigent:
Oldermand Niels Roth foreslog, at Mads Raaschou blev valgt som dirigent, hvilket blev tilsluttet.
Mads Raaschou takkede for valget, og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.
2. Fremlæggelse af underskrevet regnskab:
Mads Raaschou orienterede om, at regnskabet nu var underskrevet af alle Laugets bestyrelsesmedlemmer, og Casper Graugaards forbehold er afklaret. Casper Graugaard oplyste, at han har gennemgået alle bilag, matchet faktura med hhv. arbejde og leverandører, som er korrekt. Han kan dog ikke vurdere hvorvidt antal timer er korrekt.
Følgende spørgsmål blev i denne forbindelse stillet:
1) Hvilke ændringer er der foretaget?
Der er ingen ændringer foretaget i årsregnskabet, udover datoen.
2) Hvorfor har det taget så lang tid med at få indkaldte til den ekstra ordinære generalforsamling?
Alle underbilag skulle findes og gennemgås af Casper Graugaard, og iht. Laugets vedtægter er der 30 dages varsel til indkaldelse af ekstra ordinær generalforsamling.
3) Hvorfor blev regnskabet ikke udleveret på den ordinære generalforsamling den 29. marts 2017.?
Årsregnskabet blev udleveret på den ordinære generalforsamling.
4) Hvorfor har der ikke været rådgiver på?
Dette ville have fordyret projektet med 10-15% grundet rådgivers honorar.
Alle ovennævnte spørgsmål blev redegjort, forklaret og det blev konstateret, at der naturligvis er ingen der har ”snydt”, at ombygningen har været med i de sidste 3 års regnskaber – og at bestyrelsen vil sørge for at der til medlemmerne udarbejdes et regnskab i hovedtal.
Årsregnskabet blev herefter godkendt.
3. Valg af nyt bestyrelsesmedlem
Annette Daley blev enstemmigt valgt. Stort tillykke.
4. Vedtægtsændring
Oldermand Niels Roth uddybede årsagen til bestyrelsens – og revisorens – ønske om at ændre at, ordinær generalforsamling fremadrettet afholdes hvert år inden 1. maj, fremfor hvert år i marts.
Forslaget kom til afstemning v. håndsoprækning. 3 (heraf 2 aktive) medlemmer stemte nej, resten ja.
5. Eventuelt
Henning Hansen oplyste, at han var utilfreds med, at Laugets lokaler var placeret på 3. sal, da det for nogle medlemmer kunne være svært med trapperne. Henning Hansen foreslog et salg af lokalerne. Forslaget er taget til referat.
Dirigent Mads Raaschou trak sig fra hvervet som dirigent, og gav ordet videre til Oldermand Niels Roth.
Oldermand Niels Roth sluttede hermed den ekstraordinære generalforsamling af med et tak til medlemmer og bestyrelse – samtidig med, at han bød Annette Daley hjerteligt velkommen, og sagde tusind tak til Casper Graugaard for god indsats i såvel bestyrelsen som Snedkersektionen.
Mads Raaschou
Dirigent