“Scrap"- Genskabt skønhed fra rester
Scrap er født ud af ønsket om at mindske spild i møbelindustrien. Vi udnytter små og tilsyneladende ubrugelige træstumper fra større møbelprojekter og nedrivningsprocesser, som ellers ville være endt som affald. Med fokus på bæredygtighed og genanvendelse skaber vi funktionelle trinskamler, der kombinerer æstetik med praktisk anvendelse.
Vores trinskammel er designet til at kunne fremstilles af korte træstykker og andre restmaterialer, hvilket tillader os at maksimere brugen af tilgængelige ressourcer uden at gå på kompromis med design eller kvalitet. Designet er uprætentiøst med konstruktioner inspireret af de traditionelle japanske torii porte, hvilket giver hvert stykke en følelse af svævende lethed
Skamlen er også tænkt til at kunne leveres som flatpack, hvilket gør det let at transportere og samle hjemme hos slutbrugeren, samtidig med at det mindsker transportomkostninger og -emissioner.
Med Scrap trinskammelen viser vi, at det er muligt at omdanne industrielt 'affald' til værdifulde, holdbare møbler, der kan berige vores hjem og samvittighed.
Materialerne :
Scrap fyrretræ’s skamlerne fortæller hver især en unik historie om genbrug og æstetik. Skamlerne er skabt af kernetræ fra over 100 år gamle vinduesrammer, oprindeligt fra et hus på Frederiksberg.
Yderligere fyrretræ er fra et renoveret køkken fra en fredet lejlighed på Kanslergade hvor Stauning i 1936 underskrev kanslergadeforliget.
Alt dette træ bringer så meget historie og karakter til hvert enkelt møbelstykke. , og tilføjer et lag af kulturel arv og sjæl til designet.
Scrap Egetræ's skamlerne kommer fra overskud af gulvbrædder leveret af Dinesen, en anerkendt producent af højkvalitets trægulve. Denne brug af restmaterialer understreger vores dedikation til bæredygtighed, idet vi omhyggeligt omdanner 'affald' fra eksklusive projekter til nye, funktionelle møbler.
Hver skammel fra Scrap er ikke bare et møbel, men et stykke håndværksmæssig arv, der viderefører fortællingen om de materialer, der er anvendt til at skabe det. Disse skamler repræsenterer en fusion af historisk resonans og moderne designfilosofi, hvor gammelt træ får nyt liv og formål.
Vi har billeder af processen - Færdige billeder kommer senere..